What makes you a social misfit?

Jeg kender mange der ikke drikker alkohol og som føler at de konstant må forsvarer deres «underlige» opførsel. Samme gælder for vegetarer. I en lang periode var jeg selv både alkohol og kød fri – et ganske drastisk stilskift for en tidligere vin importør og kødfanatiker. …. Og efter en periode begyndte jeg faktisk på begge dele igen …. Ikke fordi jeg havde noget savn eller noget specielt behov for det ene eller det andet, men fordi det sociale pres blev for meget. Det var simpelthen for meget bøvl konstant at skulle forklare sig og at opleve sig som den der vanskelige en der ikke rigtigt kunne passe ind i selskabet.

Til min 40 års fødselsdag, var det min plan at holde middagen rent vegetarisk, alternativt med fisk. Men modstanden var så stærk at jeg bukkede under. Jeg blev beskyldt for at være egoistisk og for ikke at sætte mine gæsters velvære i højsædet. Min plan var ellers ganske simpel. Jeg ville, med inspiration i det italienske køkkens antipasti og i det arabiske køkken, vise at det var muligt at lave en vegetar buffet der ikke alene matchede, men overgik dem med kød. Jeg ønskede at vise at selv inkarnerede kødspisere kunne ledes der hen hvor de glemte at der ikke var køb på bordet og indså at vegetarmad ikke er lig med en grøn salat. Men nej! Det var for stor en udfordring og de jeg jo ikke ønskede at min fødselsdag skulle være en politisk statement, ja så blev det til et kompromis -vegetar med kød tilbehør – ikke omvendt!

I en lang periode (min studie tid) havde jeg mange muslimske venner og i det selskab var det altid let ikke at drikke. Her var det normen, og her kunne man sagtens feste uden at  drikke og have det mindst lige så sjovt. Det samme gælder i yoga sammenhæng. Her er både alkohol og kød noget der «gives points» for at droppe. Det ses nærmest op til som et højere trin på den udviklingsmæssige rangstige.

I min studie tid ( 2. Runde for ikke mere end 1,5 år siden) var jeg i Bangladesh for at lave noget forskning. Vi var et team af danskere der skulle af sted og i den forbindelse var der en gruppe der i ramme alvor planlagde hvem der skulle købe hvad toldfrit (da man kun måtte have en flaske sprut pr. mand og ikke kan købe det i dette muslimske & hindu land) således at man ved fælles hjælp kunne klare sig gennem måneden ….. hvad sker der for dem? Man skulle tro der var tale om luft eller vand eller en anden af livets fornødenheder … selv valgte jeg at være en del af den kultur jeg besøgte … ”when in Rome, do as the Romans do….” og det var faktisk start skuddet på lidt over et halvt år uden alkohol og kød for mig….

 Så hvad er det der gør at det er så vanskeligt? Jeg har længe brygget på det her indslag og som så ofte før ligger ting og bobler i mig til en oplevelse eller en udefrakommende inspiration får mig til at skrive. Denne gange var det et indslag på den norske Facebook-debattør Elisbeth Nordheims side. I sin statusopdatering raser hun over altid at skulle forklare/forsvare at hun ikke drikker. Hun skriver at hun ikke vil gøres til et social «misfit» på grund af det og i øvrigt truer hun med at smide alle der kommer med alkohol gaver til hendes fødselsdag med at blive sparket i elven. Går ud fra hun her mener Akerselva i Oslo ...

Redaktøren for det norske mandeblad MANN, (en pendant til vores Euroman), Knut Christian Moeng, fortæller i sin leder i næste måned at han efter det de på norsk kalder en hvidmåned (ret faktisk 3 måneder) – altså en måned uden sprut – har erkendt hvor vanskeligt det faktisk er både i arbejds- og i sociale sammenhænge ikke at drikke. Et er sikkert, fortæller han, hvis man til en modeopvisning siger man ikke drikker så er udvalget yderst begrænset. Selv fik jeg syn for sagen, da jeg var med ham i byen til Oslo mode uge, hvor valgt stod mellem cola, mineralvand og de svenske vitamin drikke – Vitamin Well. For ikke ret længe siden bad jeg en bartender om at tilsætte mere tonic til min G&T, men inden jeg havde talt ud, havde hun svaret afvisende, idet hun automatisk forventede at jeg ville havde den stærkere, ikke svagere!

Hvad er det der gør at et så internationalt miljø som modebranchen ikke fremme i skoen med en juicebar det viser folk hvordan det skal gøres? Personligt ville jeg mene at Joe & the Juice ville løfte et modeshow ganske gevaldigt.

Men der er faktisk lyspunkter. På den højt anerkendte danske restaurant Noma kan man faktisk vælge en juice menu, hvor juicen er lige så afstemt til maden og lige så udsøgt, som vinen er det! Det kræver dog at man melder det på forhånd så de kan sørge for at tilberede juicen til dagen, da det fortsat ikke er hverdag der er folk der vælger det!

Ude i resten af verden er det ofte nemmere. I Indien er der på enhver restaurant flere sider på menuen med non-alkoholiske drinks – de så kaldte mocktails og juices. Ifølge en af kommentarerne på Elisabeth Nordheims facebook er det helt almindeligt med mocktails på barerne i Berlin, så hvorfor er det at vi finder det så bizart når nogen beder om noget uden alkohol ….

Jeg vil slutte denne lille undren med det samme Elisabeth Nordheim citat som Knut bruger i sin leder i MANN…..

«Hvis du inviterer meg til fest, hvorfor kjøper du masse alkohol til alle gjestene mens jeg må drikke vann fra krana, eller rester av appelsinjuicen din? Hvis firmaet ditt inviterer til en premiere, hvorfor er det bare velkomstdrinker med alkohol? Hvis det er fredagslotteri på jobben, hvorfor er eneste premie vin? Hvis jeg sier jeg ikke drikker, hvorfor er jeg automatisk festbrems og din hukommelse dagen etterpå?»

Skål .....