Thursday, March 04, 2010

Risotto alla Milanese


Risotto alla Milanese

4 pers 320 g ris - Arborio eller Vialone Nano
80 g smør
20 g oksemarv
70 g Parmesanost

Et mellemstort finthakket løg - helst skalotteløg
(Et halv glas tør hvidvin)

En pose safran (150 mg) – for at få den flotte farve, kan det være en fordel at skolde safranen i lidt vand – og tilsætte vand og safran sammen!
Cirka 1,2 liter kød-bouillon – HUSK du SKAL ikke bruge alt væden …. Du bruger så det passer!

Sauter løg og ris i 60 g smør sammen med oksemarven (kan undlades, hvis man lige er løbet tør for oksemarv den dag…) til løg stykkerne er gennemsigtige – det tager vel en 3-4 minutter.

Rør i din risotto konstant – risotto kan ikke laves på automatpilot - tilsætter lidt ad gangen boullion'en, som koger næsten helt ind hver gang inden du tilsætter næste portion.
Det skal koge så meget ind at du tænker ”om lidt brænder det på” før næste lille slat tilsættes….

Tilsæt safran, når der mangler to minutter af risenes kogetid. Sluk derefter for varmen, og tilsæt resten af smørret og parmesan osten inden serveringen.

Velbekomme!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home