Sunday, October 11, 2009

Leg med græskar ...


I dag var mine to fantastiske døtre forbi og vi lavede græskar mænd.



Indmaden skulle selvfølgeligt ikke gå til spilde og derfor fandt jeg en opskrift på ristede græskar kerner og på græskarsuppe


Ristede græskarkerner:
Fjern så meget af det slimede græskarkød som muligt.

Skyl kernerne grundigt og lad vandet løbe fra.

Put kernerne i en gryde og hæld vand over så det dækker.

Kom lidt salt i, og lad det koge i ca. 20 minutter.

Spred kernerne ud i en bradepande beklædt med bagepapir.

Sæt kernerne ind i en 300 grader C varm ovn eller så højt ovnen nu kan komme op, og gerne varmluft indtil de er lysebrune.

De kan spises både med og uden skal.



Græskar suppen er taget fra en blogger her - Anders.


2 løg


2 fed hvidløg


1 chili (jeg brugte en frisk som jeg havde i min vindueskarm)


1 lille knold frisk ingefærca.


1 kg græskar i store tern (skrællet og uden kerner) - eller i dette tilfælde, snasket der er skrabet ud af græskar manden ...


ca. 1 liter god fond (jeg brugte hønsefond, men anden ikke for kraftig fond vil også gå fint)


En slat fløde


Salt, peber, citron


Hak løg, hvidløg, chili og ingefær.


Svits i rapsolie. Skru ned for varmen og svits også græskarret.


Så på med fond. Det skal dække græskarene, men heller ikke meget mere.


Kog under låg i ca. 15 minutter. Græskarret vil mærkes mørt.


Smæk en stavblender i og monter med fløde.


Smag til med salt, peber og citronsaft. Server med godt brød.


Velbekomme!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home