Saturday, September 19, 2009

Hybenmarmelade ... en sand gave fra naturen!

Det er så sindsygt dejligt og det koster ikke en pind ... men det er et fandens bøvl, så er det sagt!

Var en tur i nordhavnen for at købe kutter friske fisk i morges, en super god forretning og faktisk ikke noget der kræver at man skal ugudeligt tidligt op! Fikserne kommer ind mellem 10 og 12 og så er det bare at gå op, strække posen frem og lade dem fylde i! Jeg fik 8 rødspætter og 2 torsk for 140 kr!
Hvad siger I så ?? Foodieboy var glad!
Mens jeg ventede på kutterne plukkede jeg hyben fra nogle buske i området og da jeg kom hjem fandt jeg den her opskrift på DR's hjemmeside.


1 liter rensede hyben (det er her bøvlet kommer ind!!)

lidt vand

sukker efter smag, evt lidt vanilie sukker,

evt 1 spsk citronsaft


Bærrene flækkes og blomst, stilk og kerner fjernes.

Bærrene skylles godt og kommes i en gryde, hvor der hældes lidt vand ved, så det kun lige dækker bunden af gryden.

De skal nu koge i ca 15 minutter.

Blend de kogte bær hurtigt. De skal ikke være helt mosede.

Smag til med sukker. Start med lidt sukker, da hyben ikke er specielt sure.

Tilsæt eventuelt lidt citronsaft. Hybenmarmeladen fyldes på atamonskyllede glas med tætsluttende låg.

Velbekomme!!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home