What makes you a social misfit?

Jeg kender mange der ikke drikker alkohol og som føler at de konstant må forsvarer deres «underlige» opførsel. Samme gælder for vegetarer. I en lang periode var jeg selv både alkohol og kød fri – et ganske drastisk stilskift for en tidligere vin importør og kødfanatiker. …. Og efter en periode begyndte jeg faktisk på begge dele igen …. Ikke fordi jeg havde noget savn eller noget specielt behov for det ene eller det andet, men fordi det sociale pres blev for meget. Det var simpelthen for meget bøvl konstant at skulle forklare sig og at opleve sig som den der vanskelige en der ikke rigtigt kunne passe ind i selskabet.

Til min 40 års fødselsdag, var det min plan at holde middagen rent vegetarisk, alternativt med fisk. Men modstanden var så stærk at jeg bukkede under. Jeg blev beskyldt for at være egoistisk og for ikke at sætte mine gæsters velvære i højsædet. Min plan var ellers ganske simpel. Jeg ville, med inspiration i det italienske køkkens antipasti og i det arabiske køkken, vise at det var muligt at lave en vegetar buffet der ikke alene matchede, men overgik dem med kød. Jeg ønskede at vise at selv inkarnerede kødspisere kunne ledes der hen hvor de glemte at der ikke var køb på bordet og indså at vegetarmad ikke er lig med en grøn salat. Men nej! Det var for stor en udfordring og de jeg jo ikke ønskede at min fødselsdag skulle være en politisk statement, ja så blev det til et kompromis -vegetar med kød tilbehør – ikke omvendt!

I en lang periode (min studie tid) havde jeg mange muslimske venner og i det selskab var det altid let ikke at drikke. Her var det normen, og her kunne man sagtens feste uden at  drikke og have det mindst lige så sjovt. Det samme gælder i yoga sammenhæng. Her er både alkohol og kød noget der «gives points» for at droppe. Det ses nærmest op til som et højere trin på den udviklingsmæssige rangstige.

I min studie tid ( 2. Runde for ikke mere end 1,5 år siden) var jeg i Bangladesh for at lave noget forskning. Vi var et team af danskere der skulle af sted og i den forbindelse var der en gruppe der i ramme alvor planlagde hvem der skulle købe hvad toldfrit (da man kun måtte have en flaske sprut pr. mand og ikke kan købe det i dette muslimske & hindu land) således at man ved fælles hjælp kunne klare sig gennem måneden ….. hvad sker der for dem? Man skulle tro der var tale om luft eller vand eller en anden af livets fornødenheder … selv valgte jeg at være en del af den kultur jeg besøgte … ”when in Rome, do as the Romans do….” og det var faktisk start skuddet på lidt over et halvt år uden alkohol og kød for mig….

 Så hvad er det der gør at det er så vanskeligt? Jeg har længe brygget på det her indslag og som så ofte før ligger ting og bobler i mig til en oplevelse eller en udefrakommende inspiration får mig til at skrive. Denne gange var det et indslag på den norske Facebook-debattør Elisbeth Nordheims side. I sin statusopdatering raser hun over altid at skulle forklare/forsvare at hun ikke drikker. Hun skriver at hun ikke vil gøres til et social «misfit» på grund af det og i øvrigt truer hun med at smide alle der kommer med alkohol gaver til hendes fødselsdag med at blive sparket i elven. Går ud fra hun her mener Akerselva i Oslo ...

Redaktøren for det norske mandeblad MANN, (en pendant til vores Euroman), Knut Christian Moeng, fortæller i sin leder i næste måned at han efter det de på norsk kalder en hvidmåned (ret faktisk 3 måneder) – altså en måned uden sprut – har erkendt hvor vanskeligt det faktisk er både i arbejds- og i sociale sammenhænge ikke at drikke. Et er sikkert, fortæller han, hvis man til en modeopvisning siger man ikke drikker så er udvalget yderst begrænset. Selv fik jeg syn for sagen, da jeg var med ham i byen til Oslo mode uge, hvor valgt stod mellem cola, mineralvand og de svenske vitamin drikke – Vitamin Well. For ikke ret længe siden bad jeg en bartender om at tilsætte mere tonic til min G&T, men inden jeg havde talt ud, havde hun svaret afvisende, idet hun automatisk forventede at jeg ville havde den stærkere, ikke svagere!

Hvad er det der gør at et så internationalt miljø som modebranchen ikke fremme i skoen med en juicebar det viser folk hvordan det skal gøres? Personligt ville jeg mene at Joe & the Juice ville løfte et modeshow ganske gevaldigt.

Men der er faktisk lyspunkter. På den højt anerkendte danske restaurant Noma kan man faktisk vælge en juice menu, hvor juicen er lige så afstemt til maden og lige så udsøgt, som vinen er det! Det kræver dog at man melder det på forhånd så de kan sørge for at tilberede juicen til dagen, da det fortsat ikke er hverdag der er folk der vælger det!

Ude i resten af verden er det ofte nemmere. I Indien er der på enhver restaurant flere sider på menuen med non-alkoholiske drinks – de så kaldte mocktails og juices. Ifølge en af kommentarerne på Elisabeth Nordheims facebook er det helt almindeligt med mocktails på barerne i Berlin, så hvorfor er det at vi finder det så bizart når nogen beder om noget uden alkohol ….

Jeg vil slutte denne lille undren med det samme Elisabeth Nordheim citat som Knut bruger i sin leder i MANN…..

«Hvis du inviterer meg til fest, hvorfor kjøper du masse alkohol til alle gjestene mens jeg må drikke vann fra krana, eller rester av appelsinjuicen din? Hvis firmaet ditt inviterer til en premiere, hvorfor er det bare velkomstdrinker med alkohol? Hvis det er fredagslotteri på jobben, hvorfor er eneste premie vin? Hvis jeg sier jeg ikke drikker, hvorfor er jeg automatisk festbrems og din hukommelse dagen etterpå?»

Skål .....

Food crime!

Den største forbrydelse i madlavning.....

Der er mange der har en holdning til hvad den største forbrydelse i et køkken er ….. og kandidaterne er mange; er det brug af plantemargarine? Er det dårlig vin? Er det halvfabrikata eller er det at vaske kød som en tidligere dansk slanke guru blev kendt for, for år tilbage? 

Alle disse ting er slemme, men efter min mening kan de opsummeres i en køkkenforbrydelse, der slår dem alle. 

Nemlig at være kedelig! Når mad er kedeligt, afslører det ligegyldighed fra kokkens side og det er utilgiveligt! Som gourmet kokken Jerry Comfort, fra vinhuset Beringer siger i sin klasse om “food and wine pairing” Hvis du ikke kan lide en vin, så husk (forudsat der ikke er noget i vejen med vinen), så er der nogen der har villet have den skulle smage på den måde. DU kan muligt vis ikke lide det men det er et bevist valg fra deres side og det er langt lettere at tilgive.

For et par uger siden var jeg med min kæreste ude at spise brunch på Bølgen og Moi på Briskeby i Oslo ….. og mere uinteressant oplevelse skal man lede længe efter …. Som jeg skrev i min feedback til restauranten” Når I nu er stået ud af sengen og I nu har købt gode råvarer ....så lav dog noget ordentligt ud af dem.....Nydeligt anrettet var det osv ....smagte bare som at stikke tungen ud af vinduet!” Restauranten oser langt væk af hygge…. tjenerne er flinke og rare …. maden er som sagt flot anrettet og så meget større er derfor skuffelsen når man smager på maden og den så bare er rasende uinteressant…. Havde den så bare været dårlig kunne jeg jf. Jerry Comfort have tænkt …. Når ja det var så ikke lige min smag, men det er der ok andre der kan lide …. men uinteressant og fladt er og bliver utilgiveligt.

En lignende oplevelse have jeg i forbindelse med modeugen på den Norske Ambassade i København. De havde valgt at invitere til et arrangement for at modebranchens folk  kunne mingle og bygge ???? en fin ide, hvis bare de havde gjort det ordentligt …. Men hvad der mødte mig var et kedeligt lokale, med en buffet indeholdende melon med Serrano skinke,  små minitærter, kyllingelår med BBQ sovs, forårsruller og frikadeller …. Med andre ord ikke et eneste klassisk norsk produkt …. Now whats up with that??? Her har man chancen for at promovere Norge og hvad gør man ? Servere rasende uinteressante, ikke norske madvarer med New Zealandsk vin, Dansk øl og Amerikansk cola til….. Se det er muligt man havde et stramt budget at arbejde med – selv om jeg tvivler på det der var sat frem var decideret billigt, men det betyder ikke at man ikke kan være sjov/interessant …. 

Der skal ofte så lidt til! Hvad om man havde taget to damer i Norske national dragter, udstyret dem med et vaffeljern og en myseost, placeret de to norske strikke guruer Arne og Carlos I hjørnet med deres hjemme strikkede jule kugler og wupti man havde haft et sjovt, anderledes og urnorsk arrangement. 

Der bestemt ikke havde kostet mange håndøre ….